NYT FRA KONTORET

by , Tuesday July 2, 2019
12 Likes
NYT FRA KONTORET

En lille opdateringen fra kontorets side

En opdatering på hvad vi foretager os her på kontoret 

Undskyld

Først og fremmest er det vigtigt, at vi får sagt undskyld for ikke at have været aktiv. Der har ikke været nogen Community Manager efter den seneste stoppede, hvilket betyder at der ikke har været konkurrencer siden 2018 og kun en blog i 2019 (hvis man ikke tæller mytologi bloggen med), hvilket er fra starten af året. Dette vil vi gerne undskylde for, og vi kan ikke undskylde nok. Lige nu prøver vi alt hvad vi kan for at genskabe den aktivitet der tidligere har været, men det ville jo ikke kunne lade sig gøre uden jeres hjælp. Så derfor håber vi på, at I stadig vil være her og hjælpe til med det.

 

Præmier og konkurrencer:

Jeg har fået en henvendelse omkring nogle manglende præmier, og de skal selvfølgelig ud til de forskellige vinder af diverse konkurrencer. Derfor ville det være dejligt, hvis I ville sende mig en mail omkring hvilken konkurrence og præmier I mangler.

Vi undskylder dog for ikke at have sendt diverse præmier ud, men håber på lidt tålmodighed hvad det angår.

 

Ambassadører:

Vi har jo noget kaldet ambassadører på denne side og de skal selvfølgelig bruges igen! I første omgang så vil jeg tage fat i de nuværrende ambassadører og arbejde sammen med dem, så vi endnu engang kan få gang i al jeres aktivitet. Det betyder jo så at dem der blev valgt som ambassadør i 2017 stadig er det; men det er ikke ensbetydende at der ikke vil blive valgt nye. Det vil der, bare ikke lige i denne periode, da det er et rimelig stort arbejde at skulle udfører. Men lad os starte ud med at få de nuværrende ambassadør til at hjælpe med her på siden, sådan som de plejede at gøre. Det betyder så også, at I vil have mulighed for at lave forskellige blogindlæg samt konkurrencer igen!

 

Nyt ansigt på kontoret:

Som I nok har lagt mærke til, så er der kommet ny Community og Social Media Manager, så der vil nu komme flere konkurrencer og blogs fra kontorets side af. Jeg ved ikke, hvor lang tid, jeg kommer til at arbejde her; men jeg vil gøre mit bedste for at få noget godt content ud til jer. Og så håber jeg bare på, at I vil tage godt imod mig.

Hvis jeg skulle komme med en lille introduktion til, hvem jeg er, så ville jeg nok først sige, at jeg hedder Tanveer Malene Kaur og oprettede en bruger her på siden i marts 2015 under navnet T.M.Kaur. Så det her er mit 4. år på movellas.

Tilbage da jeg startede her, blev jeg ambassadør for året 2015/2016, så det er noget af en opgradering at kalde sig for Community og Social Media Manager på Movellas. Men det er også underligt; jeg er vokset op her på siden og nogle af jer har kendt mig i et godt stykke tid.

Ligenu er jeg bare en simpel 18 årig, som er blevet færdig med gymnasiet og fået den røde hue på hovedet. Jeg læste Bioteknologi A og Matematik A, spørg mig ikke hvorfor. Jeg har fundet ud af, at det ikke er det jeg vil i mit liv selvom det er meget spændende. Det bliver spændende at se, hvad jeg vil læse efter nu. Udover at jeg er begyndt på tysk supplering (krydser fingre for at jeg består til august).

Anyways, hvis I vil skrive til mig eller andet, så kan I på nuværrende tidspunkt få fat i mig på denne mail: tanveer@movellas.com

Loading ...